7th. Path® Selv-hypnose
I dag findes en del selv- hypnose tilbud på markedet.
Du kan have skrevet en positiv sætning til dig selv, der vedrører et her og nu problem du har, og dernæst sige den for dig selv, for eksempel hver aften inden sengetid.
Der findes klassiske hypnotisører, der under hypnose giver dig en positiv sætning, som du kan sige for dig selv hver dag.
Man kan købe færdigt indspillede sessioner, positive sætninger mm man kan høre i fred og ro derhjemme. Alt sammen ganske udmærkede muligheder. Dog er det altid kun selv- hypnose lavet kun til arbejdet med et problem ad gangen.
7th. Path® Selv-hypnose er noget ganske andet og et helt revolutionerende effektivt værktøj til selv- hypnose i dag. Det består af en række positive sætninger, der bliver givet under hypnose. Anvendt med en speciel teknik, vil de på sigt give dig store resultater i positiv personlig forandring. Det vil være en fremadrettet proces du går ind i, med indbyggede trin, som vil hjælpe dig med at komme af med gamle blokeringer, uhensigtsmæssige vaner og handlemønstre.
Vi kan sige, at dele af denne proces vil være som et anti-virus program til en computer. Det kan hjælpe dig med at få fjernet de der små ting, der langsomt igennem et helt liv hober sig op og fylder i dig. Det være sig dårlige vaner, urigtige og begrænsende overbevisninger og alt det andet, vi går og får samlet på, bevidst eller ubevidst.
Dit ubevidste og dit bevidste sind vil vide, hvorfor du anvender denne proces da de blev dig givet under hypnose. Dermed arbejder det både i dit bevidste, men også i dit ubevidste sind. Du vil fremover være i stand til selv at kunne udføre den bedste og mest fyldestgørende selv-hypnose, der er. Du vil have mulighed for at øge dine fremskridt i tiden fremover, at få ryddet ud i gamle vaner og overbevisninger der er til gene for dig i dit daglige liv og det endda med en meget lille daglig indsats.
Jeg kan tilbyde at oplære dig i denne teknik, hvis du ønsker det. Det er let, enkel og kræver kun vedholdenhed af dig sammen med ganske lidt af din daglige tid, men resultatet, vil du opdage, bliver en fantastisk stor og blivende forandring for dig.